Kræver undskyldning – Nigeria vil retsforfølge danske søfolk i piratsag

Esbern Snare har trænet forskellige aspekter af søkrig med de andre enheder i den internationale flådestyrke. Foto: Forsvaret / FRAN S.Dzioba
Esbern Snare har trænet forskellige aspekter af søkrig med de andre enheder i den internationale flådestyrke.

Nigerias udenrigsministerium vil have en officiel undskyldning fra Danmark og retsforfølgelse af besætningen fra Esbern Snare, der var involveret i drabene på de formodede nigerianske pirater.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mens Danmarks øjne i disse dage er rettet mod Københavns Byret, hvor sagen mod en formodet nigeriansk pirat går sin gang, så har Nigeria vendt sin vrede den anden vej rundt.

Det afrikanske land kræver nemlig nu, at Danmark løslader manden, sender en officiel undskyldning til Nigeria, og at besætningen på den danske fregat Esbern Snare, der var involveret i drabene på de formodede nigerianske pirater, bliver retsforfulgt.

Sådan lyder det fra direktøren for den juridiske afdeling i Nigerias udenrigsministerium, Nicholas Ella, til Weekendavisen.

Han fortæller til det danske medie, at det var ‘direkte mord på mennesker på båden’, da danske specialstyrker fra Esbern Snare sidste år endte i ildkamp med et formodet piratskib under en pirat-afskrækkende mission i Guineabugten.

Den nigerianske flåde betvivler Danmarks udlægning af hændelsen, og har tidligere i år krævet manden løsladt.

Powered by Labrador CMS