Faldt over bord i Nordsøen – Fundet stærkt nedkølet efter to timer

Keizersborg. Foto: Wagenborg
Keizersborg.

En sømand fra et hollandsk offshore-fartøj faldt fredag aften over bord nær Leman-gasfeltet mellem Skotland og Danmark.

Offentliggjort

Et drama af de større er endt yderst heldigt for en sømand, der fredag aften faldt over bord fra det hollandske fartøj Keizersborg og ned i det kolde vand i Nordsøen.

Efter en næsten to timer lang eftersøgning, som inkluderede adskillige skibe lykkedes det nemlig for et redningshold at finde sømanden, som dog var i stærkt nedkølet tilstand. Det skriver Jydske Vestkysten.

Manden blev derfor hastet på hospitalet i Great Yarmouth med en redningshelikopter, hvor han dog siden er blevet meldt i god behold.

Keizersborg var i færd med at inspicere ubemandede offshore installationer nær Leman-gasfeltet i Nordsøen mellem Skotland og Danmark, da uheldet indtraf, og myndighederne har nu igangsat en undersøgelse, for at finde ud af hvordan ulykken kunne ske.

Powered by Labrador CMS