Disse tre modeller kan bruges til at bygge krigsskibe i Danmark

Der er behov for en langsigtet plan for anskaffelser af skibe til Forsvaret, og de nye fartøjer skal gerne bygges i Danmark. Sådan lyder visionen for regeringen, og tirsdag præsenterede det Nationale Partnerskab for det maritime område så deres anbefalinger for, hvordan man bedst muligt når målet.

Men en udbygning og fastholdelse af dansk skibsbygningskapacitet for at kunne imødekomme Forsvarets behov på sigt kan ske på flere måder, og derfor har det Maritime Partnerskab opstillet tre modeller for, hvordan behovet for en effektiv og seriel produktion af krigsskibe med høj konstruktionskvalitet kan imødekommes.

Model 1:

I denne model bygges der videre på den nuværende kapacitet, som allerede findes i Danmark. Det betyder, at de reparations- og ombygningsværfter, som allerede findes, skal omstilles til de behov, der måtte opstå.

Modellen indebærer dog også, at skrogproduktion gennemføres på et danskejet værft i udlandet eller et udenlandsk værft, hvorefter skibet udrustes på et værft i Danmark.

En betydelig del af udrustningsarbejdet i Danmark vurderes at kunne gennemføres, mens skibet ligger langs kaj. De opgaver, der kræver dokkapacitet, og som måtte kræves i forbindelse med udrustningsopgaven, kan således indpasses i de allerede eksisterende dokfaciliteter, som værfterne har til deres disposition.

Dette vurderes at give værfterne fleksibilitet til at planlægge opgaver, der involverer brug af dokkapacitet, på et tidspunkt i produktionsfasen, der harmonerer med deres eksisterende forretningsaktiviteter og ordrebeholdning.

Modellen kan gennemføres af udelukkende private aktorer.

Model 2:

Denne model bygger videre på kapaciteterne på de værfter, som allerede i dag findes i Danmark, og som reparerer og vedligeholder skibe. De allerede eksisterende værfter skal dog suppleres af en ny etablering af en national skrogproduktion i Danmark med henblik på forsyningssikkerhed og opbygning af kompetencer og kapacitet på et område, som ikke findes i Danmark i dag.

I denne model skal den nuværende skibsbygningskapacitet altså udvides med en national facilitet til produktion af skibsskrog, der efterfølgende færdigudrustes ved eksisterende værfter på baggrund af fortrinsvist et nationalt udbud eller ved direkte tildeling.

Skrogproduktion kan gennemføres på traditionel vis med komplet skrogarbejde eller ved en mere moderne tilgang, hvor byggemetoden er baseret på fremstilling af stålblokke, der efterfølgende udrustes, males og samles.

Denne model vil være et samarbejde mellem det private og det offentlige.

Model 3:

I denne model skal der etableres en egentlig skibsfabrik i form af moderne industrihaller med krandækning, hvor skibene kan bygges, samles og udrustes civilt som militært under tag i et kontrolleret miljø.

Hallerne skal have adgang til en søsætningskaj, hvor skibene kan løftes i vandet, når de er klar til kajtest og søprøver umiddelbart inden aflevering.

Ved at flytte arbejdet fra en udendørs dok til overdækkede faciliteter kan arbejdsforhold og arbejdsmiljø, herunder vejrliget, bedre kontrolleres. Arbejdsprocesser kan optimeres ved anvendelse af effektive procesforhold, der understøttes af øget automatisering og robotteknologi. Dette kan understøtte en forbedret effektivitet og kvalitet af arbejdet – herunder i forhold til optimeret tidsforbrug, forbedret arbejdsmiljø og sikkerhed.

Denne model kan både være privat og offentlig.