Danmarks Skibskredit lander lille overskud på 117 millioner
Danmarks Skibskredit A/S kom ud af corona-året 2020 med et overskud på 117 millioner kroner efter skat. Det oplyder selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Selskabets stærke vækstbane blev skubbet tilbage af Covid-19-pandemien, som også påvirkede resultatet negativt, og virkningerne af den globale krise havde direkte indflydelse på regnskabet.
”Alvorlig uro på de finansielle markeder i marts-april førte til et betydeligt tab på hele året på 99 millioner. Dette blev efterfulgt af forstyrrelser på oliemarkederne i april-maj, hvilket fik os til at øge nedskrivningerne på udlån i Offshore-segmenterne,” lyder det fra selskabets formand Eivind Kolding og CEO Erik I. Lassen i en fælles udtalelse i meddelelsen.
”En væsentlig positivt nyhed i denne meget udfordrende periode var, at kreditkvaliteten uden for Offshore holdt sig godt; ingen misligholdte lån i løbet af året, og flere kunder end normalt var i stand til at indfri deres lån. Samtidig var aktiviteten af nybyggede skibe meget begrænset, hvilket gjorde branchen meget godt placeret til at opretholde lønsomhed, samtidig med at man styrede fremtidige ændringer i global handel. Denne modstandsdygtighed stammer fra skibsfartsindustriens evne til hurtigt at tilpasse sig nye forhold,” lyder det videre.
”Disse faktorer bidrog til et uventet lavt nettoresultat på 117 millioner kroner for året og en ”lånebog”, på 33,6 milliarder kroner ved udgangen af 2020, hvilket var lavere end forventet. Alt i alt har begivenhederne i 2020 forsinket vores vækstplaner med 12-18 måneder.”
Danmarks Skibskredit har været engageret i skibsfinansiering siden 1961.