Danoil Exploration køber sig ind i Solsort tilladelserne

Energistyrelsen har godkendt, at Danoil Exploration A/S køber sig ind på Solsort tilladelserne.
Energistyrelsen har godkendt, at Danoil Exploration A/S køber sig ind på Solsort tilladelserne 4/98 og 3/09 gennem erhvervelsen af Neptune Denmark ApS. Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Danoil Exploration A/S er ejet af andelsselskabet OK a.m.b.a. Med overdragelsen øger OK-koncernen sine interesser i Nordsøen, og selskabet øger med opkøbet sin samlede andel i Solsort partnerskabet til cirka 13,96 procent.
I Energistyrelsens godkendelse stilles der blandt andet vilkår om, at OK garanterer over for staten og Nordsøfonden for forpligtelserne i tilladelserne.
Direkte og indirekte overdragelser af tilladelser skal godkendes af Energistyrelsen, so i den forbindelse kan fastsætte vilkår.
Solsort feltet blev påvist i 2010, og feltet strækker sig over tilladelserne 4/98, 3/09 og 7/89 (Syd Arne).