Tæt på enighed – Ny lodsoverenskomst er næsten på plads

Arkivfoto: DanPilot

Lederne Søfart er meget tæt på at nå til enighed om rammerne for en overenskomstaftale med DanPilot.

Offentliggjort Sidst opdateret

Aftaleprocessen om en ny lodsoverenskomst mellem Lederne Søfart og DanPilot er så langt, at parterne er ved at skrive protokollen og sætte de sidste kommaer. Det oplyser Lederne Søfart på deres hjemmeside.

Det betyder at den nye aftale vil blive sendt til afstemning hos medlemmerne indenfor en overskuelig fremtid.

”Begge parter har kæmpet for at få landet et godt kompromis, og jeg vil gerne takke Dick Danielsen, Sten Michael Lund og Pia Beck for deres store indsats. Overenskomster er det muliges kunst,” siger formand i Lederne Søfart, Jens M. Sørensen.

Når aftalen er helt på plads, vil Lederne Søfart publicere aftalen og indkalde til en afstemning blandt medlemmerne, der er ansat hos DanPilot.

Powered by Labrador CMS