Større krav til havnenes infrastruktur kræver flere investeringer fra staten
Havnene er nøglespillere i den grønne omstilling herhjemme og udfører både klimanødvendigt og fædrelandsnyttigt arbejde. Men staten skal sikre hurtigere processer og påtage sig en meget mere offensiv investorrolle, hvis omstillingen skal lykkes og klimamålene nås. Sådan lyder det fra administrerende direktør Carsten Aa og direktør Tine Kirk Pedersen.
“De danske havne spiller en central rolle i den grønne omstilling og i sikringen af forsyningssikkerhed. Det er derfor vigtigt, at havnene også fremover er klædt på til at håndtere de mange nye opgaver. Det kræver et overblik over de mange initiativer, der er i spil, og at der er klarhed over rammevilkårene i omstillingsprocessen”.
Sådan lyder det i Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets oplæg til Topmøde om havnenes rolle i den grønne omstilling torsdag 15. september. Flere end halvdelen af vores erhvervshavne har længe været meget involverede og engagerede i arbejdet med offshore-vind, enten som produktions- og installationshavne, udskibnings- eller servicehavne.
Esbjerg Havn er både Danmark og Europas største vindhavn, og Odense og Aalborg havne er centrum for nogle af verdens førende testcentre for henholdsvis vindmøllehoveder og vindmøllevinger. Havne som Aabenraa, Rønne, Vordingborg og Klintholm tager stormskridt på hver deres grønne måde, og havnen i Hanstholm har målsat, at de vil være Europas første CO2-neutrale fiskerihavn næste år. Så ambitionerne er i top og målene i fokus ude på havnene.
Læg dertil, at meget af havnenes materiel er drevet af grøn strøm i stedet for sort diesel, og at der er landstrøm til mindre skibe de fleste steder og til færgeruterne i for eksempel Aarhus Havn og Copenhagen Malmö Port i Københavns Havn. Man kan næsten sige, at havnene gør et både klimanødvendigt og fædrelandsnyttigt arbejde, mens de driver deres forretning.
