Markante uenigheder prægede IMO-møde om blandt andet scrubbere

Uenigheden handler om scrubbere, for mens der for blot to år siden var stor glæde over den nye teknologi, som reducerer luftforurening markant og sikrer, at rederierne kan leve op til de nye globale svovlkrav, så er nogle lande siden da vendt på en tallerken og ønsker teknologien udfaset. Dette med henvisning til det vand, som i renseprocessen udledes til havet, selv om flere undersøgelser viser, at påvirkningen af havmiljøet er minimalt.

Mødet rummede derfor flere mål, som ikke var forenelige i arbejdet med at formulere fælles guidelines for brugen af scrubbere. På den ene side argumenterede en række lande samt EU Kommissionen for et forbud i visse områder. På den anden side argumenterede såvel industrien som rederierne for, at der er tale om en velfungerende teknologi, hvor opgaven nu består i at forbedre det tekniske indhold af de internationale guidelines, så skibsfarten har tydelige regler for driften. Ikke at spænde ben for noget, som allerede er internationalt godkendt og udbredt.

Betragtet med den maritime industris briller er dette en grundlæggende vigtig diskussion, som ikke kun handler om selve teknologien. For hvis vi som industri skal investere i forskning, udvikling og innovation, er det bydende nødvendigt, at både rammevilkår og regulering er forudsigelig inden for en rimelig tidshorisont. Netop nu arbejder vi på global grøn omstilling i højst mulige tempo, og udvikler man nye teknologier for at imødekomme konkrete nye krav, må virksomhederne også kunne stole på de politiske beslutninger. Der er brug for globale beslutninger og krav fremfor nationale særregler.

Arbejdsgruppens formandskab havde således en yderst vanskelig opgave i at balancere synspunkterne. En med Danske Maritimes øjne ukonstruktiv debat, som i stedet for burde handle om at udvikle nye grønne teknologier – ikke afvikle, siger Jenny Braat, Danske Maritimes direktør.

”Man ophører jo heller ikke med at anvende forbrændingsmotorer, fordi skibsfarten fortsat har NOx-udledninger – man arbejder med teknologien og kravene, og det er sådan, det bør være. Ved overgangen til nye brændstoffer står skibsfarten overfor mange udfordringer omkring emissioner af eksempelvis NOx, kvælstofoxid, Black Carbon, metangas og CO2. Det er derfor helt essentielt, at teknologierne til røggasrensning, carbon capture m.m. videreudvikles som led i at muliggøre skibsdrift på alternative brændstoffer. I den grønne omstilling og udvikling har vi brug for alle teknologier, som både miljømæssigt og klimamæssigt har vist deres effektivitet og berettigelse, hvilket i høj grad også gælder scrubbere,” siger Jenny Braat.

De danske producenter af løsninger til røggasrensning fulgte sammen med Danske Maritime forhandlingerne tæt. Håbet er en brugbar enighed på tværs af lande, men der er store uoverensstemmelser at håndtere i den proces.

Et andet emne, som blev diskuteret på PPR 9, var Black Carbon – mere præcist målemetoder og præmisser fra tidligere møder. Det er vigtigt at kunne måle med en tilstrækkelig nøjagtighed, og der skal ligeledes være god korrelation mellem forskellige metoder. At udvikle og beskrive relevante grænseværdier er en anden stor udfordring, ligesom det at få skabt en regulering, som kan håndhæves og administreres i praksis, er af højeste prioritet.

Danske Maritime har medlemmer, som ligger i front i forhold til, hvad der er teknologisk muligt, og hvad der fortsat kræver teknisk udvikling. Det var derfor positivt at konstatere, at der bliver lyttet til forslagene fra delegationer med danske maritime aktører involveret.