Maritim analyse: Fremtidens skibsfart kræver politisk omtanke

Her i sensommeren kan man konstatere, at den globale ordrebeholdning ved udgangen af juni udgjorde 3.590 skibe ifølge Clarkson. Det er den største ordrebeholdning siden 2016, når man opgør tallet i kompenseret bruttotonnage eller i antal skibe, og det svarer til næsten 10 pct. af verdens flåde opgjort i dødvægt. Det er ikke så ringe endda, men effekten af det kommer selvfølgelig an på, hvem man er.

Forskellige skibstyper, forskellige markeder, forskellige behov

De skibe, som igennem 2021 i særligt høj grad blev kontraheret, var gastanksskibe og containerskibe. Derudover var der også en pæn efterspørgsel på specialskibe – blandt andet færger, fiskerfartøjer og andre skibe, som ikke fragter varer, men har andre opgaver på havet.
Der er desværre en tilbøjelighed til at blande de forskellige markeder sammen, når man taler om, hvordan det egentlig går inden for søfart eller i den maritime industri – også i Danmark – hvilket er ærgerligt, for det er meget forskellige typer af opgaver, som disse skibe og de respektive brancher udfører. Og derfor er det også interessant at dykke lidt dybere ned i de enkelte grene af skibsfarten, som langt fra udvikler sig ens.

Fragtskibe

… har vi stort fokus på i Danmark, og det er naturligt for en lille åben økonomi som vores med en stor handelsflåde, som vi kan være stolte af.

Men vi skal være opmærksomme på, at 40 procent af al søtransport af gods i dag består af transport af fossile brændstoffer. Disse skal efter planen udfases, og det får en stor betydning for verdensflådens sammensætning i fremtiden.

For selv om den grønne omstilling måske ikke går så hurtigt, som nogle ønsker det, så går det helt sikkert hurtigt nok for dem, som lever af at fragte disse brændstoffer. For på den lange bane skal disse skibe enten ophugges og erstattes eller ombygges – og det kræver massive investeringer.

Du kan læse hele analysen på linket her