Debat: Den danske fisk burde være ugens højdepunkt!
Lever vi for at spise, eller spiser vi for at leve? Og hvad er vigtigst – mængde eller kvalitet? Direktør i P. Clausens Fiskehandel på Aarhus Havn kigger nærmere på kostrådet ‘Spis fisk to gange om ugen’.
“Spis fisk to gange om ugen.”
Sådan lyder anbefalingerne fra de selvudnævnte eksperter bag skrivebordet. Kort og godt anbefales der, at vi spiser 350 gram fisk om ugen. Det burde være ligetil. Om det er på madpakken eller ved spisebordet tirsdag aften, så handler det bare om at indtage de anbefalede gram, og så kan vi stille os tilfredse.
Men kan vi det? Altså stille os tilfredse med det? For hvad er det i grunden for nogle “fisk”, der udgør disse 350 gram? Er det opdrætslaksen, den “panerede” fiskefilet fra Holland, eller er det den
danske friskfangede fisk? Desværre er det nok ikke sidstnævnte, der fylder mest de to gange om ugen.
Når vi får kastet disse anbefalinger i hovedet, handler vi i blinde. Desværre. For når vi går mere op i værdien af mængden frem for værdien af kvaliteten af de fødevarer vi spiser, så har vi tabt på forhånd.
Hvis lillemor sidder derhjemme og fylder sig selv og familien med pangasius filet eller danske rødspættefileter, der har været en tur forbi Holland for at blive “skyllet” og pakket ind i 60 procent rasp, i troen om, at hun har gjort det bedste, hun kan, så må der være nogle, der fortæller hende, at det ikke er godt nok!”
Og hvem skal gøre det, kan man så spørge sig selv om? Hvis du spørger mig, så …
Om skribenten
- Jakob Clausen er femte generations fiskehandler i P. Clausens Fiskehandel på Aarhus havn og har været direktør i forretningen siden 2017.
- Udover at have et enormt kendskab til branchen er Jakob Clausen kendt som fortaler for det danske fiskerierhverv, og han er ikke bleg for at skabe debat med sine ofte direkte udmeldinger.
- P. Clausens Fiskehandel blev etableret i 1888 og er kendt som Danmarks ældste fiskehandel