Flyvevåbnet støtter EU’s grænseovervågning

Flyvevåbnet stiller de næste tre måneder helikopter, besætning og støttepersonel til rådighed for overvågningen af EU’s grænser. Arkivfoto Flyvevabnet
Flyvevåbnet stiller de næste tre måneder helikopter, besætning og støttepersonel til rådighed for overvågningen af EU’s grænser. Arkivfoto Flyvevabnet

Flyvevåbnet stiller de næste tre måneder helikopter, besætning og støttepersonel til rådighed for overvågningen af EU’s grænser.

Offentliggjort

En dansk Fennec-helikopter blev for få dage siden fragtet fra Flyvestation Karup til den spanske base Naval Base Rota. Herfra skal den de næste tre måneder løse forskellige opgaver for Det Europæiske Agentur for Grænse og Kystbevogtning, Frontex.

Det skriver Flyvevåbnet. 

De primære opgaver at detektere, identificere og rapportere om illegal migration og grænseoverskridende kriminalitet i det udpegede operationsområde. Opgaverne bliver gennemført for at assistere den spanske kystvagt og det er Spanien, der leder og koordinerer missionen i operationsområdet.

Derudover kan det danske helikopterbidrag assistere ved eftersøgnings- og redningsoperationer i området ved behov.

Forsvaret har siden 2015 flere gang stillet skibe, fly og helikoptere til rådighed for Frontex i flere medlemslande. Blandt andet har overvågningsfly og patruljebåde patruljeret og personel på jorden medvirket til registrering af migranter i Middelhavsområdet.

Powered by Labrador CMS