Uhyggelig video: Kvinde dræbt efter angreb af makrelhaj

Screenshot: Twitter
Screenshot: Twitter

En 68-årig kvinde mistede fredag livet i et hajangreb ved den egyptiske turistby Hurghada. De lokale myndigheder har efterfølgende valgt at lukke en længere kyststrækning i Det Røde Hav for både badeaktiviteter og fiskerbåde.

Offentliggjort

Et hajangreb mod en turist har fået store følger i den egyptiske turistby Hurghada. De lokale myndigheder har nemlig valgt at lukke en længere kyststrækning i Det Røde Hav omkring byen i tre dage.

Lukningen gælder for alle vandaktiviteter, ligesom området også er blevet lukket for fiskerbåde.

Angrebet gik ud over en 68-årig østrigsk kvinde, som var ude og bade ikke langt fra land. Her kom hun i karambolage med en makrelhaj, som kostede hende både et ben og en arm.

Det lykkedes selv for kvinden at komme ind til land, hvor hun hurtigt blev forsøgt fragtet til et privathospital, men kvinden liv stod altså ikke til at redde.

Du kan se video fra angrebet her – VI ADVARER MOD STÆRKE BILLEDER

Powered by Labrador CMS