Se videoen: Her affyrer russisk krigsskib missiler i Østersøen
Et russisk flådefartøj har onsdag affyret missiler i Østersøen i forbindelse med en træningsøvelse.
Både Rusland og NATO fortsætter med at rasle med de maritime sabler i Østersøen. Mens en række vestlige flådefartøjer – her iblandt den danske fregat Niels Juel – i disse dage holder øvelse i Rigabugten, så har den russiske flåde onsdag afholdt øvelse et andet sted i Østersøen. Det oplyser det russiske forsvarsministerium på beskedtjenesten Telegram.
Sammen med en offentliggjort video af missilaffyringerne skriver russerne, at korvetten Stoikiy onsdag med stor succes har udført en række planlagte øvelsesskydninger med missiler mod overflade- og luftmål i flådens maritime træningszone i Østersøen.
Samtidig sendte de en advarsel afsted om, at omkringliggende skibe og fly skulle holde sig på afstand af de russiske øvelser.
“Østersøflådens maritime træningszone, hvor øvelserne fandt sted, blev erklæret midlertidigt farlig for civil skibsfart og luftfartsflyvninger,” skriver det russiske forsvarsministerium.
Baltic Fleet’s corvette Stoikiy conducts missile firing in Baltic Sea.. pic.twitter.com/ATslgudIMI