Brian Thorsted Hansen bliver øverstkommanderende i Fjord Line

Foto: Fjordline.

Kort inde i det nye år får Fjord Line ny, dansk administrerende direktør, når Brian Thorsted Hansen sætter sig i det varme sæde og skal forsøge at samle stumperne efter et kedeligt år for rederiet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere direktør i DFDS, Brian Thorsted Hansen, tiltræder som ny administrerende direktør i det norske færgerederi, Fjord Line, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Han tager over efter Rickard Ternblom, der i oktober måtte forlade sin stilling sammen med 140 medarbejdere efter et stort aktivitetsfald som følge af coronakrisen. I alt 300 medarbejdere er blevet opsagt siden august.

– Vi er glade for, at byde Brian velkommen. Fjord Line var godt positioneret før coronakrisen, og vi har stor tillid til, at Brian med sin enorme erfaring fra branchen vil sikre, at selskabet kommer stærkt ud af krisen og fortsætter den positive udvikling, siger bestyrelsesformand Peter Frølich.

Siden fyringen af Richard Ternblom har Arne Roland midlertidigt holdt sædet varm for Brian Thorsted Hansen der tager hul på det nye kapitel i sin karriere 18. januar.

– Jeg har fulgt Fjord Line med stor respekt og beundring i mange år. Fjord Line har en markedsledende position inden for grønne og bæredygtige løsninger og kundeoplevelser, og jeg er meget begejstret for at komme i gang. Mit første mål vil være at lære medarbejdere, partnere og kunder at kende og få deres værdifulde indsigt for at være bedst muligt rustet, siger Brian Thorsted Hansen.

Powered by Labrador CMS