80 nye medarbejdere – Nu sammenlægges ICT Logistic med DFDS

Foto: DFDS

DFDS’ køb af den danske speditør ICT Logistics giver rederiets kunder et større udvalg af transportmuligheder mellem Vesteuropa, Baltikum, og Østeuropa.

Offentliggjort

Efter at være blevet enige om købet i september 2021, er DFDS onsdag gået i gang med integrationen af ​​ICT Logistics i rederiets logistiknetværk. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Mens DFDS siden 2006 allerede har ejet en 10 procent af ICT Logistics, så giver det nye opkøb, hvor rederiet nu ejer 100 procent af aktierne, mulighed for at udvide tjenester på tværs af flere markeder.

ICT Logistics, der har hovedkontor i Herning, er specialiseret i fuld- og dellast, stykgods og overstørrelsestransportløsninger, og det er særligt virksomhedens tilstedeværelse og viden om Rusland, Ukraine, Rumænien, Letland og Litauen, der har fået DFDS til at inkludere speditørvirksomheden i rederiet.

ICT Logistics, der har 80 ansatte og en årlig omsætning på 260 millioner kroner, leverer transportløsninger for større danske industrivirksomheder mellem Skandinavien og Østeuropa.

Powered by Labrador CMS