Værtsdirektøren fra Søby: “Der skal være noget på spil”

Tejs Beltov. Foto: Søby Værft
Tejs Beltov.

For Tejs Beltov er en rolig dag på kontoret ikke nødvendigvis en god dag. Tværtimod nyder han det, når der er noget på spil, og når han kan ændre ting til det bedre. Det har han nu gjort i halvandet år på Søby Værft.

Offentliggjort Sidst opdateret

I foråret 2021 havde Tejs Beltov en række samtaler med et rekrutteringsbureau omkring rollen som ny direktør for Søby Værft på Ærø, og umiddelbart var det ikke en stilling, som Tejs Beltov var voldsom interesseret i.

“Jeg havde på det givne tidspunkt et interessant job for en finsk koncern og arbejdede i Stockholm, og jeg havde ikke umiddelbart planer om et jobskifte,” siger den 57-årige skibsfører og skibsingeniør med linje i planlægning og produktion.

Alligevel har han siden 1. juni 2021 siddet i direktørstolen på Søby Værft, men hvorfor nu det, når han nu ikke var synderligt interesseret til at begynde med?

“Samtalerne satte nogle tanker i gang, og der var flere ting, der gjorde det yderligere interessant. Dels ramte jobbeskrivelsen direkte ned i min uddannelsesmæssige baggrund, og ydermere havde jeg igennem de seneste 10 år arbejdet langt hjemmefra, og nu var det vist ved at være på tide at komme hjem. Yderligere kunne jeg se, at der skulle ske nogle radikale ændringer på værftet, for at der igen ville kunne leveres et overskud på driften efter flere års negative resultater, og dels kunne jeg se at transformationen var mulig at gennemføre,” siger Tejs Beltov.

Havde alt på værftet kørt som smurt i olie, og havde værftet gennem årene leveret stabile overskud, ville han derfor nok stadig have arbejdet i udlandet, for så havde jobbet som chef for Søby Værft ikke haft hans interesse.

Dette er et uddrag af en længere artikel bragt i magasinet MaritimeDirect. Du kan læse hele artiklen og resten af magasinet ganske gratis ved at klikke her.

Powered by Labrador CMS