Mand fundet livløs ved indsejlingen til Svendborg Havn
En livløs mand blev tidligt onsdag formiddag fundet ved indsejlingen til Svendborg Havn. Han er nu erklæret død på byens sygehus.
En mand blev tidligt onsdag formiddag reddet op ad vandet ved indsejlingen til Svendborg Havn. Det oplyser Fyns Politi på det sociale medie Twitter.
Manden blev fundet livløs i havnen klokken 9.15 og efterfølgende bragt til Svendborg Sygehus, hvor han efterfølgende er erklæret død.
Ifølge politiet kan der være tale om en drukneulykke, men ordensmagten er nu i gang med at undersøge sagen nærmere for at afklare, hvad der er sket.
Det er desuden uvist, hvor længe manden har ligget i havnen.
“De pårørende er ikke underrettet endnu, og vi arbejder på at sikre korrekt identitet,” skriver politiet på Twitter.
Den tidligere nævnte person fundet i vandet ved indsejlingen til Svendborg Havn i dag kl. 0915, er nu på Svendborg sygehus blevet erklæret for død. Pårørende er ikke underrettet endnu, og vi arbejder på at sikre korrekt identitet #politidk