Hajkæber holder afgørende viden om toprovdyrets skæbne
En væsentlig ændring i tigerhajers genetik afslører en sårbarhed over for direkte udnyttelse og programmer til hajkontrol.
Jaws var det eneste ord, der var nødvendigt for at give den ikoniske 1970’er-thriller om en great white med en præference for mennesker sin uhyggelige titel. Selvom hajer er en stærk og vigtig spiller i toppen af fødekæden, står hajer selv over for en række fjender: overfiskning, tab af levesteder, forurening og klimaændringer og menneskelig frygt,der resulterer i brugen af hajkontrolprogrammer nogle steder.
Frygten og fascinationen for hajer har fået folk til at samle hajkæber i årtier. Disse samlinger af hajkæber fra museer, nationale fiskeriinstitutter og personlige samlinger, herunder moderne prøver fra fiskeriinstitutter, repræsenterer en stor mulighed for forskere.
Ved hjælp af genomiske data hentet fra historiske tigerhajkæber har en international gruppe af forskere, herunder professor Einar Eg Nielsen fra DTU, fundet beviser på forsvinden af en lokal sydøstlig australsk bestand af tigerhajer. En forsvinden forbundet med en dokumenteret lokal nedgang i populationen af tigerhajer, sandsynligvis forårsaget af det igangværende hajkontrolprogram.
Det internationale studie Retrospective genomics highlights changes in genetic composition of tiger sharks (Galeocerdo cuvier) and potential loss of a south-eastern Australia population er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
“Vores undersøgelse viser, at tigerhajer kan have lokale og genetisk isolerede populationer i en begrænset geografisk skala – såsom den sydøstlige australske kyst – og at disse lokale populationer er sårbare over for direkte udnyttelse og hajkontrolprogrammer,” siger Einar Eg.
Undersøgelsen viser, at der stadig er tigerhajer i området. Disse individer tilhører dog, tilsyneladende, en mere udbredt population fundet på tværs af øst/nordkysten af Australien.
“Når vi gennem genetisk analyse bedre forstår fordelingen og migrationen af hajpopulationer og deres reaktioner på menneskelige aktiviteter over historisk tid, er vi bedre i stand til at designe ordentlige forvaltningsplaner og handlinger i den passende geografiske skala. Ikke kun til gavn for hajer, men for marine økosystemer som helhed,” lyder det fra Einar Eg.
“Hajer er top rovdyr. De kontrollerer antallet af andre arter under dem, også syge fisk, i fødekæden. Det sikrer artsdiversitet. dvs. hajer er vigtige for at opretholde økosystembalancen. Hajer lever generelt længe og er langsomme til at reproducere sig, så en sund hajfauna signalerer et sundt hav og økosystem,” siger han.
