Båd forsvundet ud for Amerikas kyst – 20 savnes
Kort før nytår forsvandt en båd på vej mod Florida med 20 mennesker, og den amerikanske kystvagt har indstillet eftersøgningen.
En båd med 20 mennesker forsvandt 28. december mellem Bahamas og Florida, meddelte den amerikanske kystvagt i weekenden efter at have standset en mislykket tredages eftersøgning. Båden, der forlod øen Bimini mandag, skulle efter planen have anløbet Lake Worth i den sydlige del af USA. Det skriver NDTV.
Tirsdag blev kystvagten opmærksom på, at båden aldrig var kommet i havn.
I de næste tre dage gennemførte hold fra begge lande en fælles eftersøgning i luften og til søs på cirka 44.000 kvadratkilometer, men fredag opgav de eftersøgende at finde de 20 mennesker og båden, oplyser kystvagten.