Iben er kaptajn på en el-færge: “Der så rent og pænt i maskinrummet”
Kaptajn Iben Gejl Christensen har efter mange år på verdenshavene fundet sig tilrette i mindre farvande med Fanølinjen, hvis sidste skud på stammen er el-færgen Grotte.
“Der er også langt fra en Toyota landcruiser til en Tesla.”
Det er mere eller mindre sådan, kaptajn Iben Gejl Christensen i grove træk beskriver forskellen på Fanølinjens ‘almindelige’ færger og den nyere elfærge Grotte.
Hun har siden 2003 arbejdet på Fanølinjen, og selvom det ikke var hendes plan at blive i Danmark, er udlængslen for længst overstået, og hun har fundet sig godt til rette med at sejle efter det samme søkort i fast rutefart.
“Man opdager, at det med bare at proppe madpakken i lommen og så tage af sted, det kan også noget. Modsat at sejle med en fast færge, så shopper vi rundt mellem tre forskellige færger her, og der er mange anderledes udfordringer såsom tidevand og alarmberedskab på Fanø, som vi skal forholde os til,” lyder det fra Iben Gejl Christensen.
Elmotor i stedet for Caterpillar
Da rederiets nye elfærge Grotte kom til, var det et bevidst valg, at den skulle minde så meget som muligt om de to andre færger, og det bakkede kaptajn Iben Gejl Christensen også op om.
“Det fungerer fint, men selvom der var mange ting, der mindede om de andre, så var det jo nyt. Lige pludselig var det el og skærme, man skulle trykke på i stedet for det, vi er vant til. Og så snart man gik under dæk, kom man ned i et tavlerum. Der er en stor elmotor i stedet for en Caterpillar, så det er nogle helt andre lyde og lugte i ‘maskinrummet’, og der er så rent og pænt, for intet bliver utæt,” fortæller hun.
Når Grotte skal sejle, startes alting op fra skærme i styrehuset. Og når den kommer i havn i Esbjerg, kører lugen op, og strømstikket sættes i. Det lader med 2,6 megawatt i fem minutter, og så er Grotte klar til endnu en tur til Fanø og tilbage igen.
En af de udfordringer, der kan være med en elfærge, er helt oplagt, hvis der kommer strømsvigt, og hele vejen igennem har det været en helt ny, men spændende læringsproces for besætningen.
“Jeg synes, det var sjovt at starte ud med Grotte, fordi det var anderledes og nyt. Man skal gøre nogle helt andre ting lige pludselig, men det var spændende, og det er det stadig. Jeg har pillet meget i Grotte, og jeg er en del i land på grund af Grotte, fordi jeg er blevet en slags superbruger. Det er jeg glad for, og man ser nogle ting fra en helt anden vinkel,” siger kaptajnen.
Fremtid i el-færger
Hun synes, man er ved at være i mål med at kende Grotte nu, og de ting, der skal hjælp til, handler tit om programmering, hvor rederiet selv kan lave ændringer.
“Udfordringerne med Grotte er de ting, vi umiddelbart ikke kan ændre på. Grotte er meget mere lukket på vogndækket og mere vindfølsom. Der er vi i gang med at lave alverdens gode idéer. Man har ikke vurderet, at det ville være et problem, men det er måske kommet bag på mange, at vi er så afhængige og følsomme overfor vejret,” fortæller Iben Gejl Christensen.
Efter lige dele skepsis, tilvænning og øvelse er Grotte nu blevet en del af klassen, og Iben Gejl Christensen er helt overbevist om, at der er et stort potentiale for el-færger i fremtiden.
“Der skulle lige en accept til, men nu kan vi alle sammen godt se fidusen i det, og jeg tror helt sikkert på, at der er fremtid i det. Nu er vi gået fra fossile færger til el-færger, og det er i princippet ikke anderledes end at gå fra sejlskibe til dampskibe. Vi skal bare omstille os. Jeg kan ikke forestille mig nu, at man pludselig vil bygge en ny dieselfærge, når Fanølinjen engang skal have en ny igen,” lyder det fra kaptajnen.
