Høj Nordic Marine Contractor afslutter oprensning af Randers Havn

Den maritime entreprenør Høj Nordic Marine Contractor melder oprensningsprojektet på Randers havn for afsluttet. Sejlrendens ønskede dybde på 7 meter er nu genetableret.
Høj Nordic Marine Contractor, der tidligere gik under navnet Rederiet Høj A/S, startede oprensning af Randers Havn i juli 2022 med en survey af bunden, der estimerede en oprensning på cirka 180.000 kubikmeter. Totalset endte oprensningen dog på noget mere, nemlig en totalmængde på 210 kubikmeter, målt i skibenes lastrum.
Projektet bestod af en oprensning af hele havnen, Randers Fjord og ‘barren’ ved udløbet af fjorden til en dybde på 7 meter i sejlrenden. Derudover er der samtidig udført oprensning i tre af de lokale lystbådehavne i Dronningborg, Uggelhuse og Mellerup.
Høj Nordic Marine Contractor afsluttede opgaven on site i udgangen af marts 2023, hvorefter man har brugt april på mængdeopgørelser og endelig afregning.
Randers havn oprenser havn og fjord cirka hvert femte år for at opretholde den ønskede dybden i sejlrenden.