74 medarbejdere sendt hjem – Strejke lukker tre norske oliefelter
Tre norske oliefelter i Nordsøen er ved midlertidigt at lukke ned som følge af en strejke blandt arbejderne.
De tre norske oliefelter Gudrun, Oseberg Sør og Oseberg Øst i Nordsøen er blevet midlertidigt lukket. Det oplyser energiselskabet Equinor, som driver felterne, til nyhedsbureauet Reuters.
Baggrunden for strejken er, at medlemmerne i fagforeningen Lederne torsdag i sidste uge stemte nej til en ny overenskomst. Dermed er 74 medarbejdere ved de tre oliefelter sendt i strejke, hvorfor de altså bliver lukket ned.
Ifølge Norsk olie og gas betyder nedlukningen af de tre oliefelter, at den norske gaseksport til udlandet falder med omkring 13 procent.