Russiske kampfly skaber usikkerhed – Fløj 70 meter fra NATO-skibe
NATO kalder det ‘usikkert’ og ‘uprofessionelt’, at to russiske kampfly torsdag fløj meget tæt på den flådeenhed i Østersøen, som fregatten Esbern Snare er en del af.
To russiske kampfly fløj i slutningen af sidste uge over NATO’s SNMG1-flådeenhed i Østersøen, som den danske fregat Esbern Snare er en del af. Det oplyser NATO i en pressemeddelelse.
Overflyvningen skete om morgenen den 17. november, og de russiske kampfly befandt sig under 100 fra vandoverfladen og med knap 70 meters distance til skibene.
Samtidig afviste de russiske piloter alle forsøg på at skabe kommunikation, hvilket har fået den vestlige millitæralliance til at kalde overflyvningen for både ‘usikker’ og ‘uprofessionel’, da det skete i et område, hvor NATO netop var ved at træne luftforsvar. Derfor var der risiko for ‘fejlberegninger’ og ‘ulykker’, lyder det.
Forsvarsalliancen oplyser i pressemeddelelsen, at de, såfremt deres skibe bliver truet, vil reagere ‘hensigtsmæssigt’.