Nu er det kritisk: Se de direkte TV-billeder fra Suez-kanalen

Foto: Suez Canal Authority

Højvande satte ind i Suez-kanalen kort før frokost med en vandstand på plus 2 meter. Her gik arbejde med at slæbe Ever Given helt fri i gang igen – og den følgende times arbejde er derfor kritisk i forhold til at få trukket skibet helt fri. Se med direkte fra Suez-kanalen her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 4.30 lokal tid lykkedes at befri agterstavnen på det grundstødte 20.000 teu containerskib, Ever Given, som har blokeret Suez-kanalen siden den 23. marts, og nu tror de lokale havnemyndigheder i Suez-kanalen på en hurtig genåbning af trafikken mellem Europa og Asian.

Ifølge kanalmyndighederne bevægede skibets agterstavn sig væk fra kysten med en afstand på 102 meter i stedet for 4 meter, som de først havde forudset, og det har altså føjet til forhåbningen om, at Suez-kanalen kan genåbne. Dog er det endnu usikkert præcist hvornår, men håbet er altså, at det sker i løbet af mandagen.

”Vi har bevægelse, hvilket er gode nyheder. Men jeg vil ikke sige, at det er ren barnemad nu,” siger Peter Berdowski, administrerende direktør for selskabet Boskalis, der ejer Smit Salvages, som er blandt hjælperne, til hollandsk statsradio.

På trods af den forventede genåbning advarer containerrederier, at afbrydelsen i forsyningskæderne vil vare flere måneder og sandsynligvis vil medføre en kortvarig stigning i priserne.

Ifølge flere kilde skal skibet trækkes fri, mens der stadig er højvande i kanalen i dag, hvis operationen skal lykkes.

Du kan se med fra egyptisk TV fra Suez-kanalen her

Powered by Labrador CMS