Se billederne: Norwegian Cruise Line fejrer endnu en Prima Class-søsætning
Krydstogtgiganten Norwegian Cruise Line (NCL) har annonceret, at Norwegian Viva – det andet af i alt seks krydstogtskibe i den nye Prima Class, er blevet søsat på det italienske skibsværft Fincantieri in Marghera i Venedig. Det er første gang det nye skib rører vandet. En vigtig milepæl for byggeriet.
Traditionen tro blev begivenheden fejret med en maritim ceremoni. Anført af Harry Sommer, president og CEO for NCL samt Antonio Quintano, direktør for skibsværftet Fincantieri blev en erindringsmønt svejset ind i Norwegian Viva.
”Det er længeventet og en stolthedens dag for os alle at se Norwegian Viva blive søsat. Hun er vores 19. skib. Det andet skib i vores innovative Prima Class, og hun repræsenterer vores kontinuerlige forpligtigelse og fokus på at give gæsterne de bedste ferieoplevelser. Navnet Viva betyder ”at være i live” og hendes motto er ”Live it up”. Vi kan ikke vente med at omsætte dette motto til praksis og byde vores gæster velkommen ombord til en uforglemmelig rejse,” udtaler Harry Sommer.
Søsætningen betyder samtidig, at de udvendige udsmykninger og malerier på Norwegian Viva er færdige – heriblandt den iøjnefaldende kunst på skroget, der er designet af den italienske graffiti- og skulpturkunstner Manuel Di Rita, bedre kendt som “Peeta”.
Nu fortsætter byggeriet af Norwegian Viva’s interiør og indkvarteringsmuligheder, inden fartøjet officielt leveres til NCL og påbegynder sin debutrejse i 2023.