I strid med reglerne – Rasmus Prehn har misbrugt sit ministerkort

Rasmus Prehn under en tidligere debat på Aarhus Havn. Foto: Twitter / Rasmus Prehn
Rasmus Prehn under en tidligere debat på Aarhus Havn.

Fiskeriminister Rasmus Prehn har brugt Fiskeriministeriets kreditkort til at lægge ud for private værtshus- og restaurantbesøg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer Rasmus Prehn (S) er havnet i strid modvind, efter en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået, viser, at Rasmus Prehn har brugt sit ministerkort til at lægge ud for private værtshus- og restaurantbesøg.

Aktindsigten viser, at ministeren ved tre lejligheder inden for 2021 har måttet tilbagebetale penge fra sin private konto til ministeriets kreditkort.

Men selvom ministeren har tilbagebetalt alle beløb, så er det alligevel i strid med reglerne, at

Det er nemlig i strid med reglerne, at det offentlige skal agere bank eller kassekredit for offentligt ansatte. Det mener professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Sten Bønsing.

“Det er en forkert brug af kreditkortet. Der er ikke mulighed for, at man kan lægge ud for private indkøb; heller ikke, hvis man refunderer det efterfølgende,” siger han til avisen,

Fiskeriministeren selv erkender, at have brugt kreditkortet, og oplyser, at han nu helt af egen drift har besluttet at droppe ministerkortet til repræsentations-udgifter.

“Jeg er ærgerlig over, at et kort tilhørende ministeriet er blevet anvendt forkert. Der er tale om to episoder, hvor jeg i første omgang har tænkt, at det hørte under repræsentationsordningen, men efterfølgende har vurderet – nej, det betaler jeg selv privat for at undgå enhver tvivl. Og et udlæg, hvor jeg har tilbagebetalt det beløb for en middag, der lå over ministeriets normale ramme for kuvertpriser,” oplyser Rasmus Prehn i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Powered by Labrador CMS