Se videoen: Barskt vejr for dansk fregat på flådeøvelse

En helikopter sendes i luften fra fregatten. Foto: Nicklas / Forsvaret
En helikopter sendes i luften fra fregatten.

Mere end 40 krigsskibe, der deltager i en stor flådeøvelse ud for det nordlige Norge, mærker årstidens omskiftelige vejr.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fregatten Peter Willemoes er godt i gang med øvelse Joint Warrior i farvandet omkring Tromsø. Ud over de mere end 40 krigsskibe indgår også flere end 25 fly og helikoptere fra de 11 deltagende nationer i øvelsen.

Undervejs til øvelsen drillede stormvejr Peter Willemoes, og vel fremme har vejret også spillet en større rolle, fortæller fregattens næstkommanderende, orlogskaptajn Ole Frandsen.

“Vejret på disse kanter på denne årstid kan være barskt og udfordrende med kraftige vinde, høje søer, sne og frost. Men det er også en flot natur med dybe fjorde og høje fjelde. Her på Peter Willemoes har vi oplevet lidt af det hele og er kommet godt igennem både øvelsen og vejrliget,” siger han.

Øvelsen omhandler et konfliktscenarie, der eskalerer fra en krise til en egentlig konfrontation med en fremmed magt. Så når vejret spiller ind på gennemførelsen af de forskellige discipliner i maritim krigsførelse, må de mange flådeenheder, fly og helikoptere fra NATO rette ind.

Øvelsen, der slutter i weekenden, har også deltagelse af NATO’s flådestyrke Tasc Force 441.01 med fregatten Niels Juel.

Fregatten Peter Willemoes fra @forsvaretdk er godt i gang med Joint Expeditionary Force-øvelsen Joint Warrior i farvandet omkring Tromsø ud for det nordlige Norge. #dkforsvar #værdatkæmpefor #JointWarrior
Se længere video på https://t.co/pj96CN7CDB: https://t.co/K9Xo7o1QmJ pic.twitter.com/QghMZYGJ1q

Powered by Labrador CMS