Over 800 flygtninge venter på at stige af redningsskibe

Foto: SOS Mediterranee

To overfyldte redningsfartøjer i Middelhavet med over 800 flygtninge venter på at få tilladelse til at lægge til havn.

Offentliggjort

To redningsskibe fyldt til bristepunktet med flygtninge er fanget på Middelhavet og venter i øjeblikket på at få tilladelse til at lægge til havn og lade over 800 flygtninge stå af. Det oplyser organisationen SOS Mediterranee.

Både den konverterede havgående slæbebåd Ocean Viking og det 48-år gamle forsyningsskib Sea Watch 3 er begge fyldt til langt over deres kapacitet, og begge fartøjer har nu begge bedt om hjælp fra europæiske middelhavslande til at lade flygtningene gå i havn.

“I denne varme på det lukkede rum på dækket kan situationen kun blive værre dag for dag,” lyder det fra redningskoordinator ombord på Ocean Viking, Luisa Albera.

Begge fartøjer har sejlet rundt i Middelhavet siden slutningen af juli, hvor de har gennemført 11 redningsaktioner af migranterbåde og desuden håndterer flere medicinske nødssituationer, men netop nu er pladsen ombord på bådene altså ved at være opfyldt.

“Ocean Viking venter på fjerde døgn på at kunne anløbe en sikker havn i Middelhavet med 553 overlevende om bord, men der er fortsat ingen løsning i sigte,” skrev SOS Mediterranee i en erklæring torsdag.

Powered by Labrador CMS