Det Maritime Valg – Venstre vil sælge ud af vindmølleforretning

Foto: Ørsted

Som en del af partiets 2030-plan vil Venstre sælge statens ejerandel i Ørsteds vindmølleforretning for at kunne investere i grøn omstilling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Valgkampen er for alvor i gang og fredag formiddag har Venstre præsenteret en 2030-plan for fremtidens klima og natur, der blandt andet skal financieres ved at sælge statens ejerandel i Ørsteds vindmølleforretning.

Det nuværende oppositionsparti vil i alt spendere 60 milliarder kroner på investeringer i naturen og den grønne omstilling frem mod 2030, og disse penge skal altså blandt andet findes ved et salg af ejerandelen af energigiganten.

“Klimaudfordringerne kan ikke blive løst af tomme ord. Men med konkret handling og massive investeringer,” lød det fra Venstres formand og statsministerkandidat, Jakob Ellemann-Jensen, under præsentationen af 2030-planen.

Staten ejer i dag 50,1 procent af Ørsted, der tidligere hed Dong Energy.

Powered by Labrador CMS