Se billederne: Sådan hjalp Forsvaret offshore-kran igennem Storebælt

Det var en vanskelig manøvre, som krævede forberedelse, præcision og akkuratesse, da verdens næststørste skibskran mandag eftermiddag sejlede igennem Storebælt og under Storebæltsbroen. Kranen ved navn Thialf rager nemlig godt i vejret og kunne kun vanskeligt komme under broen, hvorfor operationen krævede overvågning og vejledning fra Forsvarets Overvågningscenter. Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Kranen, der har en løftekapacitet på over 14.000 tons, har plads til over 700 overnattende personer ombord, og så er den så høj, at den kun lige kan komme under Storebæltsbroen, selv når man folder alting sammen. Mange forskellige parametre skulle derfor være i orden, før den kunne sejle under Storebæltsbroen.

“For at det kan lade sig gøre, skal en lang række parametre være i orden. Der må for eksempel ikke være for meget strøm. Det må ikke være højvande. Vinden skal være helt rigtig, og bølgehøjden skal være tilpas lille. Desuden skal der være et passende hul i skibstrafikken. Først da kan det lade sig gøre at få kranen igennem Storebælt og under Storebæltsbroen,” lød det før operationen fra kommandørkaptajn Niels Pind, der er chef for Søværnets Overvågningsenhed, som via Vessel Traffic System (VTS) – Storebælt stod for at vejlede fartøjet med kranen med at passere Storebælt.

Det var Søfartsstyrelsen, der havde fastlagt kriterierne for, hvornår kranen måtte sejle under broen, mens Forsvaret og Søværnet stod for at holde øje med, at skibstrafik omkring Storebælt skete sikkert, herunder kranens passage af Storebælt.

I første omgang var planen, at passagen skulle ske mandag omkring klokken 13, men kort før den skulle have fundet sted måtte man udskyde til godt to og en halv time senere – og klokken 16.30 kom så meldingen fra Forsvaret, at operationen var gået som den skulle.

Verdens største frem til 2019

Thialf var i 34 år indtil 2019 verdens største kran, og den er i dag kun overgået af én anden kran i størrelse, og når kranen er i fuldt udfoldet tilstand når den op i 144 meters højde.

Hele fartøjet er 200 meter langt og 88 meter bredt, og fremdriften sikres af 6 rotérbare skruer, som hver kan levere 5.500 kW kraft.

“Der er 65 meters frihøjde under Storebæltsbroen, så det siger sig selv, at de er nødt til at folde kranen en del sammen, før den kan komme under. Fartøjet er dertil konstrueret sådan, at det kan sænke sig selv dybere i vandet. Det hjælper, når den skal under broen, men kun lige under broen er vanddybden stor nok,” fortæller Niels Pind. Derfor er den kun sænket til sin maksimale dybgang 500 meter før og efter broen.

Kravene til passagen var, at der var vind med under 11 meter i sekundet, og at strømmen var maksimalt 2,5 knob. Samtidig måtte vandstanden være maksimalt 10 centimeter over normalen og bølgehøjden måtte være maksimalt 1,5 meter.

Det er via Søværnets Overvågningsenhed, at Forsvaret kan hjælpe med at støtte operationen. Enheden har blandt andet gennem overvågningscentralen VTS Storebælt ansvaret for at overvåge skibstrafikken omkring Storebæltsbroen. Herunder at sikre, at skibsfarten omkring Storebælt sker sikkert og uden fare for blandt andet hverken fartøjerne selv, broen og miljøet.

“Vi hjælper og vejleder alle fartøjer på over 300 tons i at passere Storebælt 24 timer i døgnet året rundt – helt fra Sejerø i nord til Langelands nordspids i syd. Det gør vi dels for at beskytte selve broen men også fartøjerne selv, så de ikke kolliderer med hinanden eller løber på grund med risiko for store miljøkatastrofer. Så at hjælpe kranen under Storebælt er en del af vores opgave, og vi er kun glade for at hjælpe også dette fartøj med sikker passage,” siger Niels Pind.