Eksplosion i SAR-udrykninger under corona-pandemien

Arkivfoto: Forsvaret

Antallet af alarmer hos SAR-tjenesten er strøget i vejret med 50 procent i løbet af coronakrisen. Det viser nye tal fra Redningsrådet under Forsvarsministeriet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks Search-And-Rescue-tjeneste (SAR) har haft ualmindelig travlt det seneste halvandet år med at rykke ud til mennesker, der var i livsfare på vandet. Det viser nye tal fra Redningsrådet under Forsvarsministeriet, der registrerer og vurderer redningstjenestens indsats.

Gennemsnitligt er der hvert år cirka 434 redningsoperationer i Danmark, men under første år af coronapandemien måtte beredskabet rykke ud hele 642 gange – en stigning på cirka 50 procent.

Også i år er tallet på vej op mod de højere luftlag. Alene i årets første otte måneder er alarmen nemlig gået hele 410 gange, viser tallene.

“Danskerne blev hjemme i sommerferien i år og sidste år. Det betød også, at mange flere søgte mod de danske kyster og farvande. Derfor var der også flere, der pludselig kom i knibe,” siger teamleder i Forsvarsministeriet, Dennis Virkelyst, til DR.

I både 2020 og 2021 var der omkring 110 redningsoperationer i juli.

Powered by Labrador CMS