Stor svensk havn melder om øgede fragtmængder
På trods af coronapandemien kan Göteborg Havn melde om øgede fragtmængder i de fleste segmenter. Det skriver de i en pressemeddelelse.
Fragtmængderne hos den svenske havn i Göteborg stiger støt i de fleste segmenter og mærket tilsyneladende meget lidt til problemer med corona-pandemien. Den globale mangel på containere er fortsat et problem for havnen, mens fragtmængderne i containere, ro-ro og nye køretøjssegmenter er på vej op.
”Situationen nu er betydeligt mere problematisk, end den var for et år siden. Fragtmængderne i Göteborg Havn vokser stadig, hvilket afspejler, hvor tilpasningsdygtig og løsningsorienteret logistiksektoren er i modgang. Alle arbejder ekstremt hårdt på alle niveauer for at imødekomme de udfordringer, der er opstået, og i Göteborg og Sverige kan vi se, at vi ved at arbejde sammen har haft en ekstrem succes,” siger administrerende direktør i Port of Göteborg, Elvir Dzanic.
Port of Göteborg, fragtmængder, 1. kvartal 2021