Se billederne: Hvide Sande Shipyard leverer flot ombygning
Skibsværftet Hvide Sande Shipyard har netop afsluttet ombygningen af fartøjet Ingegerd for svenske Gifico. Se de flotte billeder fra før og efter arbejdet her.
Skibsværftet Hvide Sande Shipyard har netop afsluttet ombygningen af fartøjet Ingegerd for svenske Gifico. Skibet har været gennem værftet, da det fremover fortrinsvist skal anvended til flytning af besætninger mellem Sverige og Danmark, og derfor skulle der laves nogle ændringer på fartøjet.
Ved at investere i dette fartøj, der med sine 27-30 knob og direkte rute via vandvejen, får Gifico som rederi de optimale forholde til at håndtere en omstillingsparat drift, skriver værftet på sin facebookside.
Opgaverne for Hvide Sande Shipyard har blandt andet været en komplet ombygning af styrehuset, etablering af teknikrum, opdatering af bad og toilet samt reparation og forbedring af de resterende faciliteter om bord. Der udover blev der monteret faste fendere, interceptorer og udført komplet maling af fartøjet.