Stor hæder – Ørsted får netto-nulvalidering
Danske Ørsted bliver verdens første energiselskab med videnskabeligt baseret mål om netto-nuludledning.
Science Based Targets initiative (SBTi) har i dag lanceret Net-Zero Standard, som er verdens første certificering af, om virksomheders mål for netto-nuludledning af drivhusgasser lever op til kravene fra klimavidenskaben. Som en del af lanceringen godkender SBTi nu Ørsteds 2040-mål for netto-nuludledning i hele værdikæden som videnskabeligt baseret.
SBTi’s nye Net-Zero Standard giver en fælles, solid og videnskabeligt baseret definition af netto-nuludledning. Den giver virksomheder mulighed for at fastsætte verificerede CO2-reduktionsmål med langsigtede reduktionsplaner, der er i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C sammenlignet med niveauet fra før industrialiseringen. Ørsted er det første og eneste energiselskab, der har modtaget den nye netto-nulvalidering, og er ét af blot syv selskaber på listen.
”I Ørsted glæder vi os over SBTi’s nye Net-Zero Standard, som giver en stærkt tiltrængt klarhed over, hvad der kræves for, at virksomheders netto-nulmålsætninger rent faktisk bidrager til at begrænse klimaforandringerne. Vi er stolte af at være det første energiselskab i verden, som har fået godkendt, at vores mål om at opnå en udledning på netto-nul i 2040 er i fuld overensstemmelse med, hvad klimavidenskaben kræver,” lyder det fra administrerende direktør for Ørsted, Mads Nipper.
”Vi ser stigende ambitioner fra virksomheder om at nå netto-nuludledninger, og det er også helt nødvendigt for at opnå en klimaneutral verden. Det er dog afgørende, at disse mål lever op til klimavidenskabens krav. Jeg opfordrer alle erhvervsledere, der ønsker at gøre en reel forskel for klimaet, til at forpligte sig til de nødvendige kort- og langsigtede reduktionskrav, som den nye SBTi-standard opstiller,” siger han.
Paris-aftalen fastslår, at de globale udledninger skal nå netto-nul i midten af dette århundrede, hvis temperaturstigningen skal begrænses til 1,5 °C sammenlignet med niveauet fra før industrialiseringen. Det har i de senere år ført til en kraftig stigning i antallet af virksomheder, som har sat mål for netto-nuludledninger, og to tredjedele af den globale økonomi sigter nu efter at nå en nettoudledning på nul inden midten af århundredet. På trods af denne tendens er de anviste veje til at opfylde målsætningerne blevet tolket på meget forskellige og inkonsekvente måder, hvilket har medført stigende kritik af virksomhedernes klimamål.
Indtil nu har der manglet troværdige kriterier, der definerer, hvordan langsigtede netto-nulmålsætninger ser ud, hvis de skal stemme overens med 1,5 °C-scenariet. Det har gjort det muligt for virksomheder at indfri mål om netto-nuludledninger ved i vid udstrækning at basere sig på klimakompensationer og ikke gennemføre den betydelige reduktion af egne udledninger, der er nødvendig for at bringe den samlede CO2-udledning ned.
SBTi’s nye standard gør det tydeligt, at der er behov for hurtig handling for at halvere CO2-udledningen inden 2030, og at det er afgørende, at der er langsigtede og kraftige reduktioner på 90-95 procent på tværs af værdikæden inden 2050, hvis virksomheders målsætninger om netto-nuludledninger skal leve op til klimavidenskabens krav. Det betyder i praksis, at resterende udledninger, som virksomhederne må kompensere gennem offset-projekter, ikke må udgøre mere end 5-10 procent, og offset af de resterende udledninger skal ske gennem projekter, der fjerner CO2 fra atmosfæren. Med den nye standard kan virksomhederne nu underbygge deres planer om netto-nuludledning med underliggende langsigtede reduktionsmål og dermed sikre, at disse planer er i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab.