Endnu en brøndkontrakt til Maersk Drilling

Maersk Discoverer. Arkivfoto: Maersk Drilling
Maersk Discoverer.

Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt med CGX Resources Inc., der er operatør og joint venture-partner med Frontera Energy Guyana Corp i det sydamerikanske land Guyana. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Offentliggjort

Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt med CGX Resources Inc., der er operatør og joint venture-partner med Frontera Energy Guyana Corp i det sydamerikanske land Guyana.

Det er Maersk Drillings rig Maersk Discoverer, der skal udføre efterforskningsboringer i Corentyne Block ud for Guyana i Sydamerika. Kontrakten har en anslået varighed på 75-85 dage og forventes at begynde i tredje kvartal 2021 i direkte fortsættelse af riggens nuværende arbejdsområde.

”Det er første gang, vi arbejder for CGX, og vi er beærede over at gå sammen med deres team i Caribien. Guyana er hjemsted for nogle meget lovende offshore-projekter, og det er tæt på vores andre kunder og projekter i regionen. Med denne kontrakt er Maersk Discoverer fuldt booket i hele 2021, så vi kan fortsætte med at opbygge og udnytte besætningens oplevelse såvel som riggens specielle tekniske egenskaber,” siger COO Morten Kelstrup fra Maersk Drilling.

Powered by Labrador CMS