Hunde finder død mand i havn – Ikke ham de ledte efter

Arkivfoto: Rigspolitiet

Specialtrænede hunde har fundet en livløs person i vandet i Haderslev Havn – men det var ikke den forsvundne person, de ledte efter.

Offentliggjort

Syd- og Sønderjyllands Politi intensiverede onsdag jagten på en 55-årig mang, der siden tirsdag i sidste uge har været savnet, da de satte specialtrænede hunde ind i eftersøgningen.

Hundene, der kan søge under vand, fandt i første omgang også frem til en livløs mand i havnen i Haderslev, men ganske overraskende var det ikke den mand, de søgte. Det oplyser politiet til TV Syd.

“Det er en anden død mand, som vandsøgshundene fandt i fjorden. Vi arbejder på at identificere den dødfundne endeligt – men vi er sikre på, at det ikke er den 55-årige,” siger politikommissær Jan Rebsdorf til TV-stationen.

Politiets hundeafdeling fortsatte eftersøgningen onsdag aften og forventer at genoptage eftersøgningen torsdag.

Powered by Labrador CMS