Lønstigninger skal sikre flere kvinder i Hafnia

Hafnia Henriette. Skibet her er ikke stedet, hvor den unge kvinde blev udsat for voldtægtsforsøg. Arkivfoto: Hafnia
Hafnia Henriette. Skibet her er ikke stedet, hvor den unge kvinde blev udsat for voldtægtsforsøg.

Det danske produkttankrederi Hafnia gør, hvad de kan, for at indfri deres mål om at to ud af fem ansatte i organisationen skal være kvinder, blandt andet med højere løn. Det skriver ShippingWatch.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hafnia er ét blandt de i alt 23 rederier, der har underskrevet et charter om flere kvinder i shipping, og i den forbindelse satte rederiet et mål om at opnå 40 procent kvinder i hele koncernen inden 2024, og en af måderne at kunne både bevare og rekruttere flere kvinder til Hafnia er ved at udjævne den skævvridning, der kan være i lønnen blandt mænd og kvinder.

“Vi gør meget ud af at kigge på lønnen, og om der er forskel i forhold til, om en kvindelig medarbejder bliver betalt mindre end en sammenlignelig mandlig kollega. Der har vi haft nogle sager, hvor vi har reguleret den forskel ved at sætte kvindens løn op,” siger Mia Krogslund Jørgensen, der er chef for people, culture & strategy hos Hafnia til ShippingWatch.

Derudover skal der fokuseres på at opbygge en kultur, der er fleksibel og med forståelse for alles ambitioner og behov, fortæller Mia Krogslund Jørgensen, der selv blev forfremmet under barsel og samtidig fik en ordning om at gå ned i tid, mens hun har små børn.

Hafnia består ifølge chefen i dag af 34 procent kvinder, som er fordelt på både ledelsesniveau og i organisationen generelt.

Powered by Labrador CMS