Tungt bevæbnede aktionsstyrker i aktion ved dansk havn

Arkivfoto: Rigspolitiet

OPDATERET: Tungt bevæbnede aktionsstyrker var torsdag formiddag talstærkt til stede ved Hanbjerg Marina, hvor de forsøgte at stoppe en en stjålet båd.

Offentliggjort Sidst opdateret

Midt- og Vestjyllands Politi er torsdag formiddag talstærkt til stede ved Hanbjerg Marina ved Struer. Ifølge TV Midtvest var der mindst 20 bevæbnede betjente til stede på stedet, mens der ligeledes var en båd i vandet samt en drone og helkopter i luften.

Ifølge pressevagten hos Midt- og Vestjyllands Politi ledte de efter føreren af en stjålet båd. Bådens ejer havde meldt fartøjet stjålet, og de gik ud fra, at tyven sejlede rundt i den.

I samarbejde med aktionsstyrken fik politiet dog hurtigt kontakt til føreren, der lå og sov i båden. Han blev herefter anholdt og bliver nu blandt andet sigtet for overtrædelse af Søloven samt brugstyveri.

I samarbejde med aktionsstyrken har vi nu fået kontakt til føreren af den stjålne båd ved Handbjerg Marina. Den pågældende mand lå og sov i kabinen på båden, og er nu blevet anholdt. Han vil bl.a. blive sigtet for overtrædelse af søloven samt for brugstyveri. #politidk

Powered by Labrador CMS