Imponerende syn: Jack-up pram tårner sig op i Kalundborg Havn
Kalundborg Havn har fået sig en velvoksen besøgende i jack-up kranprammen JB 199.
Det er et særdeles imponerende syn, der i disse dage kan opleves på Vestsjælland. Her har Kalundborg Havn nemlig fået besøg af jack-up kranprammen JB 119, som efter endt arbejde i Østersøområdet er ankommet til Kalundborg.
Her bruger den nuværende kunde i øjeblikket tiden til at demontere alt deres grej fra det 50 meter lange og knap 31 meter brede fartøj.
Herefter vil JB 119, der har en dybgang på 6 meter, ligge på den nuværende position ved kaj 4 i foreløbig en uges tid.
Det er Schultz Shipping, der er agent på skibet under opholdet, og i alt 3-4 besætningsmedlemmer vil være ombord, mens JB 119 befinder sig på Vestsjælland.