Video: Dansker savnes efter kæntring i Trelleborg Havn

Onsdag eftermiddag kæntrede uddybningsfartøjet Margrethe Fighter i Trelleborg Havn med tre danske besætningsmedlemmer om bord. To er blev reddet op af vandet, men det tredje besætningsmedlem savnes.
Et dansk besætningsmedlem er meldt savnet efter en ulykke i Trelleborg Havn, hvor uddybningsfartøjet Margrethe Fighter kæntrede onsdag eftermiddag. To besætningsmedlemmer er blevet reddet op af vandet, mens det tredje danske besætningsmedlem ikke blev fundet. Det skriver Maritime Danmark.
Isdannelser i det kolde vand har besværliggjort eftersøgningsarbejdet for dykkerne i havnen, og det blev indstillet onsdag eftermiddag klokken 15:30. De to reddede besætningsmedlemmer var stærkt underafkølede men ved bevidsthed, da de blev samlet op af et redningsskib.
Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvad der forårsagede ulykken. Skibet befinder sig i havnen, i forbindelse med at der skal bygges to nye færgelejer.