Rusland advarer mod at “friste skæbnen” i Sortehavet

HMS Defender. Foto: Royal Navy
HMS Defender.

Rusland advarer Storbritannien og USA mod af “friste skæbnen” ved at sende krigsskibe til Sortehavet.

Offentliggjort

Der er mildt sagt kold luft mellem Storbritannien og Rusland oven på en uge, hvor russerne meldte ud, at de har affyret advarselsskud og smidt bomber mod det britiske krigsskib HMS Defender i Sortehavet ud for halvøen Krim.

Senere lød det fra briterne, at der ikke var noget om snakken med advarselsskud, men alligevel måtte den engelske forsvarsattaché stå skoleret over for den russiske regering.

Fredag gik Rusland så skridtet videre og advarer nu regeringerne i Storbritannien og USA ​​mod at “fristende skæbnen” ved at sende krigsskibe til Sortehavet. Det store land i øst er nemlig klar til at forsvare sine grænser ved hjælp af alle mulige midler – inklusiv militær magt.

”Vi opfordrer Pentagon og den britiske flåde, der sender deres krigsskibe til Sortehavet, for ikke at friste skæbnen forgæves,” lød det således fredag i en erklæring udsendt på russisk stats-TV fra forsvarsministeriets talsmand, generalmajor Igor Konashenkov.

Hele striden drejer sig om halvøen Krim, som Rusland i 2014 annekterede ved hjælp af militær magt fra Ukraine. Begge lande gør i dag fortsat krav på halvøen, og det internationale samfund ser fortsat området som ukrainsk territorium.

Det var da også i farvandet ud for netop Krim, at det britiske krigsskib HMS Defender sejlede, da Rusland anklagede briterne for at have krænket deres territorium. Briterne hævder derimod, at de har opholdt sig i Ukraines farvand.

Moskva advarede torsdag Storbritannien om, at de vil bombe britiske flådeskibe i Sortehavet, hvis det, den kaldte provokerende handlinger fra den britiske flåde, blev gentaget ud for Krim-kysten.

Powered by Labrador CMS