Maersk Product Tankers leverer rekordhøje resultater
Maersk Product Tankers kommer ud af 2020 med med et rekordresultat på 160,7 millioner dollar. Det svarer til omkring 1 milliard danske kroner, hvilket er langt over rederiets overskud i 2019, der lød på 92,4 millioner dollar. Det viser selskabets årsrapport.
Omsætning i Maersk Produkt Tankers lød på 663.6 millioner dollar, mens det tal året før var på 727.7 millioner dollar.
”Vi ser tilbage på et år, der er defineret af den sundhedspandemi, der rystede alle hjørner af kloden, og som har efterladt et uudsletteligt indtryk på folk og samfund,” udtaler Christian M. Ingerslev, CEO i Maersk Product Tankers, i en pressemeddelelse.