Skønne billeder: Stor overhaling af færgen Mjølner-Fur
Færgen Mjølner-Fur, der til daglig sejler mellem Branden og Stenøre på Fur, har været en tur i dok for at få overhalet begge thrustere.
Der er sjældent et øjebliks stilhed hos West-Marine A/S. Senest har den vestjyske virksomhed haft besøg af færgen Mjølner-Fur, der til daglig sejler mellem Branden og Stenøre på Fur, for at give en overhaling til begge fartøjets thrustere.
West-Marine sendte således to serviceteknikere op til Limfjordsøen for at afmontere de to thrustere og transportere dem tilbage til værkstedet i Esbjerg, hvor overhalingen skulle finde sted.
Her blev begge thrustere adskilt og gennemgik en total overhaling, der blandt andet bestod i udskiftning af lejere, oliefiltre og pakninger.
Efter endt overhaling blev begge thrustere monteret på færgen igen, og i forbindelse med genmontagen udførte West-Marine afbalancering af fire kardanaksler, så Mjølner-Fur atter sejler som en drøm.