Se billederne – Nu har Tyra II sin endelige form

Tyra II. Foto: TotalEnergies
Tyra II.

Det sidste element i Tyra II installationen er nu kommet på plads. Snart forlader verdens største kranskib Sleipnir derfor Tyra feltet efter en vellykket installationskampagne.

Offentliggjort

Søndag klokken 17:04 placerede verdens største kranskib Sleipnir den 85.4 meter lange bro mellem den nye Tyra II-procesplatform og beboelsesplatformen. Nu er alle elementerne i Tyra II forbundet, og det markerer, at løftet af de fire sidste dele af Tyra II – procesplatformen, to broer og et flare-tårn – er slut.

I de kommende dage vil installationsteamet afslutte den sidste svejsning for at sikre, at de nye platforme og elementer kan modstå mange års hårdt vejr i Nordsøen.

Når alt er svejset sammen, vil installationsteamet give stafetten videre til tilslutnings- og idriftsættelsesteamet, der vil fokusere på at klargøre de installerede platforme og tilslutte dem til den eksisterende Nordsø-infrastruktur. Det er den sidste fase inden første gas fra Tyra II i vintersæsonen 2023/2024.

“Det er fascinerende at vi nu kan se den komplette form af Tyra II. Alle otte platforme, seks broer, to ben og et flare-tårn er nu på plads i deres endelige position. Jeg er meget stolt af vores installationsteam og vores dygtige partner Heerema Marine Contractors, der endnu en gang udførte løfteoperationer lige efter bogen. Det er en vigtig milepæl, der er nået, men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig meget arbejde at færdiggøre offshore, før Tyra II er klar til producere den første gas til vintersæsonen 2023/24,” siger viceprojektdirektør for TotalEnergies EP Denmark A/S, Lars Bo Christiansen.

Tyra II.
Tyra II.
Tyra II.
Powered by Labrador CMS