Efter UFO-video fra flådeskib: Nu blander NASA sig

Foto: YouTube / Jeremy Corbell

Efter Pentagon har har frigivet flere videoer af UFO’er, vil det amerikanske rumfartsagentur NASA nu lave nye undersøgelser af fænomenet. Det siger NASA’s nye direktør Bob Nelson.

Offentliggjort

Efter den amerikanske filmskaber Jeremy Corbell har frigivet billeder og videosekvenser, der hidtil har været hemmeligholdte for offentligheden har debatten været stærkt tiltagende. Har det amerikanske forsvar spottet UFO’er ved landets grænser?

En af videoerne, der er taget fra Combat Information Centret ombord på det amerikanske flådeskib USS Omaha, som du kan se i bunden her, er blevet bekræftet ægte af det amerikanske forsvarsministerium Pentagon, og nu melder landets rumfartsagentur sig på banen i historien.

I et længere interview med mediet CNN fortæller NASA’s nye direktør Bob Nelson nemlig, at indenfor sin første måned i chefstolen blandt andet vil igangsætte nye undersøgelser af UFO’er.

“Vi ved ikke, om det er et optisk fænomen, men vi tror det ikke, ud fra det piloter har beskrevet. Uanset hvad er vi nødt til at komme til bunds,” siger han.

Inden vi dog alle begynder at gå ud af vores gode skind over de uhyggelige nyheder, så er det i den forbindelse vigtigt at fastslå, at der ikke nødvendigvis er tale om marsmænd eller besøg fra det ydre rum – blot at betegnelsen UFO står for, at man endnu ikke ved, hvad det var.

Du kan se de ekstraordinære optagelser her

Powered by Labrador CMS