OSM har store planer med dansk afdeling
30 nye skibe i løbet af de næste tre år. Det er målsætningen fra norske OSM, der mandag offentliggjorde åbningen af sin nye danske afdeling.
Det er afdelingen OSM Chemical Tanker Management, der er flyttet ind i sine nye kontorer i København med det mål at erhverve 30 nye skibe i løbet af de næste tre år, og selskabet er allerede godt på vej med de første syv skibe i ordrebogen fra Navig8 Chemical Tankers i København.
”Vi skaber jobs og understøtter kompentencerne dér (i København, red.). Og vi er naboer til en masse af de store tankskibsejere i København”, siger Tommy Olofsen, der er CEO i OSM, ifølge Tradewinds.
OSM Maritime er flyttet ind ved Danske Rederiers hovedbygning på Amaliegade i København, og kontoret har indtil videre fem ansatte, der er ledet af Steffen Tunge, som har været ansat i OSM siden 2014, hvor han blandt andet har været direktør for selskabet i Singapore og USA.
OSM Maritime driver på globalt driver godt 200 tankskibe.