Kollision i Københavns Havn

To både kolliderede i Københavns Havn Arkivfoto: By og Havn, Københavns Kommune
To både kolliderede i Københavns Havn

TV2 Lorry

Offentliggjort

Der ER travlhed i Københavns Havn. Et stort mix af udlejningsbåde, havnebusser, kanalrundfarter, roere, paddlesurfere og private både navigerer rundt i havnen, og det skaber af og til farlige situationer, for det er ikke alle, der har lige godt styr på reglerne til søs – eller respekterer dem.

Det beretter TV2 Lorry.

Elaina Hammekens var egentlig i havnen for at se udspring.

– Der kom nogle kraftige vindstød, som fik den kvindelige udspringer til at træde tilbage fra vippen og vente. Jeg besluttede mig for at lave nogle overbliksbilleder, da jeg lige pludselig hørte et horn og et stort brag. Så kan jeg se den store båd skubbe den lille båd, og de (personerne i den lille båd, red.) var nærmest klemt under dens front, forklarer Elaina Hammeken.

Ingen kom tilsyneladende til skade ved kollisionen, som du kan se på Tv2 Lorry via ovenstående link.

I 2017 blev to amerikanere dræbt, da den båd, de sejlede i, blev torpederet af en vandscooter, hvis fører blev straffet med to års fængsel.

Powered by Labrador CMS