Se videoen: Her tonser tanker ind i bulk carrier
Tankskibet Royal Crystal 7 fik “en ny næse”, da skibet i denne uge sejlede direkte ind i siden på en bulk carrier.
Ingen besætningsmedlemmer kom til skade, mens det 128 meter lange tankskib Royal Crystal 7 fik en på snuden, da det i denne uge kolliderede med en bulk carrier.
Tankeren, der sejler under Marshalløernes flag, var på vej til at lægge i havn i Singapore, da det af uvisse årsager tonsede direkte ind i siden på den ikke navngivede bulk carrier.
Heldigvis var skaderne ikke større, end at begge skibe kunne fortsætte deres videre sejlads.
Royal Crystal 7 ligger i skrivende stund til i havnen i Singapore.