Maersk Drilling sikrer sig kontraktforlængelse med TotalEnergies

Fartøjet Maersk Interceptor, der i øjeblikket er på opgave i den danske del af Nordsøen, fortsætter sit arbejder for TotalEnergies EP Denmark i yderligere to måneder.
Selskabet TotalEnergies EP Denmark har valgt at gøre brug af en option på forlængelse af sin kontrakt med Maersk Drilling om fartøjet Maersk Interceptor. Det oplyser de i en kortfattet pressemeddelelse.
Maersk Intercepter er i øjeblikket på arbejde for energiselskabet i den danske del af Nordsøen, og kontraktforlængelsen gælder i første omgang i to måneder og tager sin effekt fra november.
Total Energies og Maersk Drilling har desuden yderligere to optioner på to måneders forlængelse af aftalen, lyder det i pressemeddelelsen.