Massivt økonomisk tab – Norwegian Cruise Line i frit fald
Norwegian Cruise Line bløder fortsat økonomisk og kan notere et nettotab i andet kvartal på hele 717,8 millioner dollar.
Norwegian Cruise Line Holdings kunne nok engang notere et stort tab som følge af rejserestriktioner oven på coronapandemien. I andet kvartal er nettotabet vokset til hele 717,8 millioner dollar mod 715,2 sidste år.
Norwegien er blot endnu et af mange krydstogtselskaber, der har haft problemer med at kunne holde skruen i vandet under den globale sundhedskrise.
På grund af en langvarig suspendering af krydstogtrejser i USA blev adskillige krydstogtoperatører i 2020 tvunget til at anskaffe ekstra kapital for at holde sig flydende. Nogle rederier måtte endda gået så vidt som til at pantsatte deres skibe og private øer.
Krydstogtbranchen er over det meste af verden fortsat i knæ, men lørdag blev Norwegians skib Norwegian Encore rederiets første til at vende tilbage til tjeneste i USA, da fartøjet stævnede ud fra Seattle på tur mod Alaska.